"2021 - 2023"

Vippetøj.

Jeg har et problem med klævren, støj som jeg formodede kom fra vippetøjet.

Af en eller anden grund sidder ventilløfterne ikke lige over ventilerne, jeg formoder det er et udtryk for Britisk præcision, jeg kan se at det er galt med de vippetøj jeg har, samt set det på mange billeder fra bla. højt respekterede motortunere.

Det korte af det lange er at jeg modificerede vippetøjskonsollerne så løfterne ramte mere korrekt på ventilerne.

Alle øvrige dele er nye, det lykkedes mig at finde et sæt NOS ventilløftere.  

Herunder ses vippetøj som det før og efter renovering og modifikation.

Rubber Cones – Affjedringskugler.

Et andet hængeparti fra 2020 var at finde ud af hvorfor bilen ikke er lige høj i begge sider.

Jeg havde besluttet mig for at skille affjedringen i begge sider ad og skifte affjedringskuglerne med dem jeg skiftede i bag. Jeg vidste at de var i orden.

Hele ophænget skal skilles ad for at komme ind til affjedringskuglerne og nogle af skruer og møtrikker er ret bøvlede at komme til.

Højre side var ok og så ud som ny medens metaldelen til trompeten i venstre side var kollapset!

Efter den nye affjedringskugle kom i er bilen lige.

Benzinpumpe.

Jeg har længe overvejet situationen med min mekaniske benzinpumpe, hvor slangen til karburatoren, sidder meget tæt på udstødningsmanifolden og derfor kan forårsage ”overophedning” af hele bilen!

Jeg overvejede flere muligheder, SU’s elektroniske benzinpumpe, som regnes for den originale benzinpumpe til britiske biler.

SU’en får skyld for ikke at være så robust og for at være ret dyr.

Fazet som bliver brugt mange steder og anbefalet af flere der har dem installeret.

Den sidste jeg kikkede på er den tyske Hardi benzinpumpe som har den fordel at den kan erstatte den originale SU pumpe.

Fordelen ved det er at man kan bruge de originale beslag til montering på bagrammen, hvorfor jeg valgte Hardi’en.

Pumpen er placeret lige under tanken og i behørig afstand fra en varm udstødning.   

Dobbeltkarburator.

Jeg løb over et sæt 2 x 1¼” SU karburatorer, de er dog rimelig medtaget af tidens tand (læs korrosion). De ser faktisk ud som om de har ligget i en skrotdynge, under åben himmel, de sidste 30år. Det vigtigste er dog at der fulgte en original Cooper luftfilterkasse med, de er ret svære at finde.

Delene er skilt ad og glasblæst og skal på et tidspunkt renoveres.

Olielækage.

Årets første tur gik til Hune for lige at hilse på mine gamle venner, Gitte & Jønne. Derfra gik turen omkring Aalborg og til Brønderslev, en tur på godt 100km.

Da jeg fik parkeret i værkstedet kunne jeg konstatere at olien pissede ud)o:b

Weekenden efter havde jeg tid til at undersøge hvad fejlen var og det viste sig at være en lækage mellem gearkasse og motorblok.

Denne reparation kræver at motoren skal ud og skilles helt ad. En reparation der hvis jeg selv skulle lave den ville betyde at den nok ikke kom ud at køre mere i år.

Jeg allierede mig med Martin og fik fragtet Minien ned til ham. Efter nogle dage ringede Martin tilbage og kunne fortælle at fejlen ikke var så voldsom. Over det sted hvor olien løb ud sidder der et oliefilterkonsol og det var pakningen her der var sprunget læk! Olien løb ned bag filtret og bredte sig ud ved pakningen mellem blok og gearkasse og løb derfra ned af gearkassen. En ny pakning til nogle få kroner og vi var kørende igen.

 Dæk – Yokohama.

I 2020 fik jeg monteret nye dæk da de gamle var slidt meget skævt.

Efter at have forhørt mig rundt omkring faldt valget på et sæt Yokohama 165x70x12”.

12” dæk bliver ikke længere lavet af de store kendte dækfabrikanter men stort set kun af kinesiske dækproducenter.

Min lokale mekaniker, der normalt er meget omhyggelig med tingene monterede og afbalancerede dem.

Jeg blev dog aldrig tilfreds med resultatet da den rystede og hoppede når jeg nærmede mig de 80km/t.

I år blev de så afbalanceret af en anden mekanikker uden det ønskede resultat.

Herefter henvendte jeg mig til en jeg ved kan sit kram, Lars Ole hos Villadsen Dæk i Pandrup.

Dækkene viste sig at være så skæve at det var nødvendigt at raspe af dem, hvor mange km ved jeg ikke, men jeg ved at de nu køre som de skal.

Nu undre jeg mig så over at have købt 4 stk Yokohama dæk der alle er skæve medens andre roder de samme dæk ind i skyerne. Gad vide om kineserne kunne have gjort det lige så godt!

Sportsstole.

Jeg har længe gået og kikket efter et sæt sportsstole, de skulle være til at vippe i ryggen og sådan nogle kan åbenbart være svære at finde da de kun sidder i 3 dørs biler.

Endelig lykkedes det mig at finde et sæt rigtigt fine sæder fra en Honda Type R.

Det var nødvendigt at specielfremstille et understel hvor det var muligt at justere sideværts da de er så brede ved skulderen at de kun lige akkurat kan være der.

En af grundene til at ville have sportsstole er at jeg på et tidspunkt vil ud og prøve at køre Hill Climb.  

Lørdag d. 12 Juni.

Sommerudflugt med Mini Klub Nord.

Lørdag formiddag mødes vi ved tanken i Haverslev, for i samlet flok ned til Retro Speed ved Rune Ravn.

Turen går ad mindre veje via Hobro til Randers hvor vi gør holdt ved Folie.dk hvor Morten Bal-Fredslund har tændt op i grillen.

Efter indtagelse af en del grillede nissefingre går turen videre ned til Rune Ravn og Retro Speed i Hasselager. På de sidste par kilometre laver den bette blå et par små udsættere, men mere om det senere.

Retro Speed er både værksted samt forhandling af reservedele fra bla. Mini Spares og MED og derudover renovering af motorer og gearkasser. Jeg fik kort talt med Rune omkring renovering af min 1275 GT motor. Planen er at lave en momentstærk motor der egner sig til at køre turer med Mini Klub Nord og MVVK ok som også tage en tur til Hill Climb. Forhåbentlig kan den komme i næste forår.

Rune overtog tidligere på året ÅKM’s lager af Mini reservedele da Georg Mikkelsen på grund af sygdom ønskede at afvikle sin forretning.

Da vi sidst på eftermiddagen skulle nordpå igen holdt jeg inderst og var den sidste der skulle køre derfra. Først da jeg satte den til tænding blinkede den uanset hvordan retningsviseren stod og først efter at have rodet med relæet og taget den fra tænding og sat den til tænding igen virkede den normalt.

Da jeg så skulle starte motoren kunne jeg næsten ikke få den i gang, det lykkedes dog at få den i gang og halte derfra med knalden og bragen i udstødningen og den var ikke meget for at komme over 40km/t.

Som sagt var de andre kørt og jeg kendte ikke vejen men heldigvis havde jeg min GPS med. Den viste sig dog snart ikke at være til megen hjælp da de havde spærret veje af fordi de åbenbart var i gang med at lave ny vejføring.

Det lykkedes mig at komme ud på motorvejen og halte hjem med 40-70km/t, det tog 3 timer.

Senere skulle det vise sig at det drev der sidder på strømfordeler akslen og som er monteret med en rørstift sad løst, rørstiften var smadret i mange dele!

Efter som der ikke er nogen nævneværdig modstand i akslen tror jeg at den er blevet beskadiget ved montagen i produktionen.

En ting der indikerer at det kunne være tilfældet er at da jeg sidste forår fik justeret tænding af en proff og at jeg efter at have monteret ny rørstift skulle justerer tændingen en del anderledes.

13 Juli 2022.

Forgangskæde og tandhjul.

 Siden den “nye” motoren kom i, i forbindelse med renovering af forbroen, har der været meget høj klævren, som jeg til at starte med tilskrev ventilerne.
Efterfølgende har jeg justeret ventiler uden at det hjalp og senere monteret et helt nyt vippetøj som heller ikke gjorde nogen forskel.
Da Mini’en blev sat på stald i efteråret besluttede jeg efter et tip fra Leif Hollænder, at skifte forgangskæde og tandhjul.
Reservedelene blev købt hos Classic Centret og jeg startede med at skille ad. Da jeg kom til den skrue der holder remskiven på krumtappen, ville den bare ikke give sig.
Projektet blev sat på standby indtil juli 2022.
Nu havde jeg så fundet et kort rør til at forlænge topnøglen og et stemmejern til at fikserer startkransen på svinghjulet. Røret var ikke nok så jeg flyttede det op midt på topnøglen med det resultat at topnøglen bukkede og skruen blev siddende.
Min gode ven JG havde et kraftigere rør på en meters penge som jeg lånte, og med det lykkedes det at løsne skruen men der skulle godt nok bruges mange kræfter for at løsne den.

Da jeg endelig kom ind i kædehuset bemærkede, jeg at kæden ikke var så slap som jeg havde forventet!

Derimod sad møtrikken på på kædehjulet på knastakslen løs og blev kun holdt på plads af låseblikket.

Jeg kunne konstaterer at der var lidt slid på kædehjulene men ikke i en grad jeg vil karakteriserer som kritisk.

Det nye kædehjulskit blev monteret og rettet op og spændt med moment og det hele blev samlet igen.

Efter at have tjekket og efterfyldt væsker blev der pumpet olietryk på motoren. Nu var det så spændende at se om den ville starte efter næsten 9 måneders stilstand og om det havde hjulpet på støjen.

Motoren startede og der er ingen klævren(o:b

Tændingen skulle efterfølgende stilles ret meget højere, af en eller anden grund, jeg formoder at det hænger sammen med operationen.

26 September 2022.

Til syn)o:b

Bliver dumpet på slør i venster inder styrkugle.

Ny tandstang og to nye styrekugler bliver indkøbt.

Da jeg ikke har adgang til lift, bliver opgave overladt til min faste mekaniker på hverdagsbilerne; Benny.

15 November 2022.

Synet uden anmærkninger(o:b