"Meyer" 1993 - 2002.

Det første møde.

Meyer startede egentlig med ikke at hedde noget, navnet kom først lang tid senere!

Det der måske blev den spæde start foregik som en årligt tilbagevendende begivenhed, torvedagen.
Hvert år efter torvedagen mødtes John Sørensen, Karsten Guldager og nogle af medlemmerne af ”Saltum Spillemændene” i Johns have til en fællessang og lidt øl.
På et tidspunkt kom Klavs Møller Andersen lidt tilfældigt med, John og Klavs var på det tidspunkt svogre.

Den spæde start.

I starten af 1990erne kom Karsten og Klavs til at arbejde på den samme virksomhed, den hedengangne ”Dancall Radio A/S”.

Her spillede de i nogle år sammen til fællessang ved de årlige sommer og jule afslutninger.

Engang i 1992 blev John, Karsten og Klavs enige om at mødes en Lørdag i Klavses udestue for at lave lidt fællessang og drikke lidt øl, det kom der i første gang ikke mere ud af, udover festen.

I 1993 blev Karsten og Klavs så enige om at der skulle til at ske noget med den musik. Hurtigt blev John inddraget, han har den bedste sang stemme samt det perfekte øvelokale.

Så en aften, efter nogle gode bøffer og en god flaske rødvin hos Karsten, startede vi så ud med en fast ugentlig øve aften. I starten forskellige hverdage, men de sidste mange år, Søndag aften.

Så er vi i gang.

I starten foregår alt helt akustisk omkring Johns bar.

En aften fortæller Karsten, at han har hørt at ham den nye, ham fynboen, der er flyttet ind nede for enden af vejen, har en guitar!

Karsten syntes at det ville være en god ide med en mand mere, så han går ned og snakker med manden, kommer tilbage og siger at han kikker op en tur, når han har tygget af munden.

Kort tid efter kommer så Uffe Stentebjerg, slæbende på en meget tung 79’ Strat og en Roland JC66. Uffe spillede sammen med os til 2001, hvor han og familien valgte at flytte tilbage til Fyn.

Ikke længe efter fortæller Karsten at en af hans sejler kammerater gerne vil spille med os.

Han spiller godt nok guitar, men det har vi jo ikke brug for, vi er i forvejen 3 på guitar, så enden bliver at Bjarne Carlsen skaffer sig en bas.

En årlig tilbagevendende begivenhed der senere får betydning er ”Saltum Spillemændenes” årlige fest. Det er en privat fest hvor musikalske venner af  ”Saltum Spillemændene” bliver inviteret til at komme og gerne tage en tørn på scenen.

I 1997 er vi så for første gang på scenen og det går rigtigt godt.

Det er her at navnet ”Meyer” opstår. Navnet Meyer kom sig af at vi altid i pauserne skulle spille Dart og Meyer, Dart var optaget så derfor blev det ”Meyer”.

Helt elektrisk!

På den efterfølgende øve aften blev vi enige om at hvis vi skulle videre var vi nødt til at skaffe os et PA anlæg. Karsten der kendte Knud Eskildsen, kontaktede ham og vi fik 2 anlæg på prøve, et FTB og et Yamaha. FTB’et blev kasseret med det samme, det lød ikke særligt godt, Yamaha’en var meget bedre, men der manglede noget. Fat i Knud igen og forklare ham hvad vi syntes om lyden, herefter kom han med en gammel Dynacord Power Mate 500 samt nogle EV højtalere, det var sagen. Vi havde ikke nogen trommeslager, det blev klaret med en Alesis. Det var altså noget af et syn at se Uffe spille solo og samtidig styre trommemaskinen med føderne.  

Ud og spille.

De fleste orkestre prøver på et eller andet tidspunkt at spille for et publikum som bare er kommet for at høre noget helt andet musik!
Vi fik den oplevelse den første gang vi skulle spille en hel aften for et fremmet publikum.

Uffe havde en god ven der var involveret i en rideklub for Islandske heste. De skulle på et tidspunkt have et stævne, hvor de om aftenen skulle have en fest, med levende musik. Vi blev spurgt om vi ville spille op til dans og det ville vi jo egentlig godt.

Uffe spurgte vennen, der aldrig havde hørt os spille eller kendte vores repertoire, om han var sikker på at vi ville passe til arrangementet. Uffe tilbød ham at komme over og høre en cd med 10 numre vi havde optaget med en mini disc recorder, det ville han ikke for som han sagde; ”jeg kender jo dig Uffe”, men han kendte åbenbart ikke os andre!

Dagen oprandt hvor vi skulle spille, de havde lånt en scene som Suzy Quatro havde spillet på, så vi havde plads nok. Det foregik i en ridehal med savsmuld på gulvet og stålplader på loftet, vi havde lånt et ekstra sæt højtalere og var faktisk imponeret over hvor god lyd det lykkedes os at lave.

Ved slutningen af 1. sæt kom gutten styrtende og råbte at vi skulle spille noget mere rockket?

Jeg mener, vi spillede jo vores repertoire det bedste vi havde lært!

Enden blev at vi stoppede efter 1. sæt og de lånte vores PA anlæg og spillede CD’er resten af aftenen. Ja sådant kan det jo gå.

Mere succes fik vi senere ved et par arrangementer med ”Ost, Rødvin & Musik” som det lokale kor ”Coriosum” arrangerede, hvor vi skiftedes til at spille med koret og et par andre band.

På trommer.

I 1999 – 2000 havde vi en overgang en god ven af orkesteret, Kurt Andersen, til at spille trommer.
Vi var på et tidspunkt inviteret til at spille sammen med en del andre band ved et arrangement på Tagskægget i Klokkerholm, arrangeret af den lokale musikforening. Det gik ud på at vi spillede et sæt hver og derefter jam og Band Battel, et rigtigt godt arrangement.
I 2000 – 2001 overtog Mogens Hvarregård trommerne efter Kurt.
Mogens og hans søster havde tidligere lavet et privat arrangement med indsamling af legetøj til ”Polske Børn i Himmerland”, og som noget af det første bad han os om at stille op ved et lignende arrangement.
Ved dette arrangement i Hune Forsamlingshus, d.31 Marts 2001, spillede nogle lokale band, solister og os!
2002 Uffe beslutter sig for at flytte tilbage til Fyn sammen med sin familie og Alesis.

Allan Møller kommer med på trommer i en kort periode.

Abildroad.

Orkestret tager nogle måneders pause og starter derefter op igen med Per Betjent på guitar og Andre på keyboard men uden trommer. Per og Andre stopper dog ret hurtigt efter for at starte deres eget band. Karsten får den ide at spørge Jørn Larsen, Hammond og keyboard om han kunne tænke sig at komme op og spille med os, og det kunne han. Vi står nu og mangler en til at spille trommer, igen får Karsten en ide, vi kunne jo spørge Anders Mærkedal, en knægt på bare 14 år! Knægten kan spille trommer og Bjarne tilbyder at hente og bringe ham. På det her tidspunkt starter vi faktisk på en frisk og bliver enige om at vi så også bør have et nyt navn ”ABILDROAD”.