"Morris Mascot - 1978"
“Solgt”.
Solgt.
Den 1 Marts 2023 blev “Den bette blå” adopteret af Henning og skal flytte til Varde.
Den 5. Marts 2023 er der flyttedag.
Held og lykke med den Henning.
Til Salg:
Grundet køb af Austin Mini Cooper S, sætter jeg min Morris Mascot til salg.
Jeg har ikke mulighed for at have mere end en Mini, derfor skal den have en ny ejer.
Der er lavet komplet renovering af forbro og bagbro, alle dele er enten renoverede eller nye dele. El-systemet har fået en overhaling. Motoren er en lettere tunet 998. HS4 karburator er renoveret, der er lavet elektrisk benzinpumpe, ny dobbelt forgangskæde, ny køler, nyt vippetøj, RC40 udstødning og mange mange andre nye dele. Karossen er meget sund og uden rust, dog skal den på et tidspunkt have nye skærme og trekantstykker.
Jeg har beskrevet og dokumenteret stort set alt hvad der er lavet på bilen i de 5 år jeg har haft den, hvilket kan ses i de 4 forskellige afsnit afsnit under “Mascot”.
I de 5 år jeg har haft bilen har jeg brugt for over 60.000kr på stumper, og har været ret kritisk i min tilgang til at reparerer, renoverer og skifte dele.
Hos mig og hos den tidligere ejer, har den været opbevaret i opvarmet garage.
Bilen blev synet d. 15 November 2022.
Priside: 60.000kr.
Der var engang.
Jeg har i mange år drømt om at finde en gammel engelsk motorcykel at gå og pusle om og køre en tur når solen skinner.
Ved et tilfælde kom jeg til at læse en artikel om klassiske Minier og det vakte en vis interesse.
Det skal siges at min første bil var en rød Austin Mini 1000 Mk. II fra 1969 med hydrolastic affjedring, skydevinduer og udvendigt hængslede til døre.
Da jeg i sin tid solgte den var jeg af den overbevisning at sådan en skulle jeg aldrig have igen, i hvert fald ikke som hverdagsbil.
Køreglæde.
Jeg har altid syntes at det var en rigtig sjov bil at køre, når den ellers ville, men den havde problemer med at holde til en ung gut, der lige havde fået sit kørekort og nok ikke skånede grejet.
Motorsporten startede egentlig meget stille og roligt. Jeg havde set at man kunne komme på et orienterings kursus i KDAK i Brønderslev, så det blev vi enige om at det skulle vi prøve.
Orienterings løb er meget krævende, især for kortlæseren, som ikke var mig, men det går ikke særlig stærkt, det jo foregår på offentlig vej.
Fart og tempo.
KDAK afholdt nogle aftner med manøvreprøve træning hvor det var muligt at komme ud og køre et par prøver.
Prøverne blev afholdt på lukkede veje, parkeringspladser, grusgrave eller på virksomhedsarealer, hvor farten ikke var særlig høj.
Det gjaldt som oftest om at køre hurtigst igennem en bane markeret med kegler, uden at ramme keglerne og om at køre den rigtige vej om keglerne og rundt på banen.
Det blev til nogle officielle manøvreprøver, indtil jeg måtte konstatere at lærlingelønnen ikke helt rakte.
Nu bliver det alvor.
Jo mere jeg tænkte på motorcykel, jo mere klart stod det for mig, at hvis jeg ville have fruen med ud at køre, ville det nok være bedst med en Mini. Det er for sent at få hende til at indtage en plads på bagskærmen af en knallert.
I 2017 fyldte jeg 60 år og i den anledning måtte jeg jo erkende, at der nok ikke var nogen der ville give mig en Mini i 60 års gave, så det måtte jeg selv gøre.
Ideen var at finde en Mini der hvad rust angår ikke skulle have den store tur, det har jeg ikke forstand på, værktøj eller værksted til, men den måtte gerne have lidt mekaniske udfordringer.
Jagten.
Da beslutningen var taget begyndte jagten på en Mini hvor pris og kvalitet stemte overens.
Det var en interessant tid med besøg hos en masse interessante mennesker. Fælles for stort set alle de mennesker jeg besøgte var at de havde meget andet i garagen en den Mini jeg var kommet for at kikke på.
Der var en gut i Viborg, der havde sin Clubman opstaldet i sin chefs garage, hvor der var en del interessante Porscher og det var bare nogle af hans biler.
Jeg var på Sjælland for at kikke på en 998 Cooper der krævede mere pladearbejde end jeg turde kaste mig ud i. På hans værksted var der en Cooper S rigget til race, en rigtig fin Clubman 1275GT, en rigtig fin Opel Rekord fra starten af 60’erne og ikke mindst en RUF Porsche.
I Nibe besøgte jeg Erik fra Mini Klub Nord der havde en bil til salg, som jeg ikke købte, i stedet købte jeg en motor af ham og fik kikket på de andre fire Minier han havde stående.
Til sidst endte jeg hos Garant i Rødekro, hvor vi blev enige om en handel og ugen efter hentede Preben og jeg bilen på en trailer.