"Bjarne Carlsen".
Bjarne Carlsen.
Forår 2008.
Min musikalske karriere startede engang først i 70’erne. Vi var nogle knægte fra den vester ende af byen, der byggede nogle guitarer af noget spånplade, hvor vi satte strenge på. Trommerne bestod af nogle spande fra min fars bageri, dem pyntede vi med sølvpapir, der blev også lavet bækkener og mikrofoner på stativ. Vi købte nogle 100w spot til lysshow, det havde dog nær endt galt da Søren (Tromme) fik stød ved fatningen.
Det hele blev sat op ved ham, som nu var alene hjemme den Lørdag aften og så kom Sweet, Slade, BTO, og hvad de nu hed , på kassettebåndoptageren. Så var der dømt luftguitar. Kim vist nok på keyboard, Søren J på guitar, Søren C på tromme og jeg selv på bas. Efter en kort karriere opløstes bandet (ingen jobs).
Jeg købte dog en rigtig Höfner jazz guitar hos Musik Arne i Ålborg, men fik aldrig lært at spille på den. Først mange år efter, engang først i 90’erne, købte jeg en el-bas (Hohner Flying V) privat.
Jeg havde en arbejdskollega, der spillede bas, så han lærte mig Down on the corner, så var den hjemme. Da jeg havde øvet et par år og fået lidt undervisning, og stadig ikke havde fundet nogle at spille med, solgte jeg bassen for at købe en western guitar, Yamaha FG400A. Det var trods alt sjovere for familien at høre på når jeg øvede – tror jeg nok.
Nogle få dage efter at jeg havde solgt bassen og købt guitaren mødte jeg Karsten på Gjøl Havn.
Jeg havde hørt at han spillede guitar, så jeg spurgte ham om vi skulle prøve at spille sammen.
Karsten synes at jeg skulle komme med op til Saltum, hvor han spillede sammen med John Uffe og Klavs, men det var en bas de manglede, da var to guitarer. Så måtte jeg ud at købe en el-bas igen. Det blev dog i første omgang en billig fender kopi.
5 Marts 2011.
Efter tiden med Abildroad og Hal’ Band, kom Bjarne ret hurtigt til at savne musikken. På et tidspunkt, kort tid efter at vi var stoppet, i November 2009, så Bjarne en annonce på SoundCheck, at der var nogle gutter i Børglum der søgte efter folk til at starte et band, et band der senere blev ”kendt” som DaddyLongLeg!
Bjarne syntes at det virkede lidt for usikker om det kunne blive til noget interessant, og med tanke på afstanden fra Gjøl valgte han ikke at fortsætte med dem.
På et tidspunkt i foråret 2010 kom Bjarne så i kontakt med nogle musikere i Hals der var i gang med at starte et band. Det viste sig at de passede godt sammen og er i dag et 5 mands band med trommer, sang, Bjarne på bas og så 2 guitarister som Bjarne er meget imponeret over.
Sidste år blev de inviteret til at spille til en musik festival på Læsø, men måtte desværre takke nej da et af medlemmerne ikke var hjemme på det tidspunkt.
Det er dog senere blevet til et par optrædener ved et par fester i familien med et resultat de selv var tilfredse med.
Torsdag den 24 Marts 2011 er bandet så i studiet for at optage grundspor til 5 numre, som de regner med at have helt færdige i løbet af en måneds tid.
Det bliver spændende at høre det færdige resultat til den tid.
Hvis Bjarne ligger musikken ud på GrooveShark, vil der blive lagt et link her fra siden.
Studiet hvor optagelserne bliver lavet er hos en gut i Hals, der har et gammelt analogt studie, hvor optagelserne bliver gemt på spolebånd.
Desværre kom han til at gemme 2 numre det samme sted og så var det bare forfra med det første igen – ”Shit Happen”.
Bjarne har længe ledt efter en original kasse til sin Gibson bas.
For nyligt kom han så i kontakt med en italiener bosiddende i Spanien, der ville sælge ham sådan en kasse og ikke nok med det bassen var i kassen!
Bjarne skulle bare sende ham 300Euro via Western Union og så ville han sende ham det hele.
På et lørdagsmøde hos Heine kom vi til at snakke om at den slags overførsler ikke giver nogen form for sikkerhed som hvis man betaler med kreditkort og at hvis noget er for billigt er det nok løgn.
Et par dage senere advarede de på SoundCheck om en italiener fra Spanien der ikke var helt fin i kanten, heldigvis havde Bjarne ikke gjort mere ved handlen og var derfor ikke blevet snydt.