"Austin Mini Cooper S Mark 2 1969"
Torsdag d. 6 Oktober 2022.
Så blev man pludselig og meget uventet ejer af en Austin Mini Cooper S Mark 2 fra 1969.
Mark 2 er den rigtige model for mig, da min første bil var en Mark 2 fra 1969, modellen med udvendige dørhængsler og skyderuder.
Onsdag d. 15/8-2022.
Onsdags træf i Blokhus med Mini Klub Nord.
Min gode ven Bjarne L kom hen til mig, medens vi gik på stranden, og spurgte om jeg var interesseret i at købe hans Mini Cooper, han var blevet træt af den!
Jeg sagde til Bjarne L at det var jeg da helt bestemt, hvis han engang besluttede sig til at ville sælge den.
Jeg slog det hen som sagt i spøg, for jeg kunne ikke forestille mig at Bjarne L ville sælge den Mini han havde brugt så mange timer og så mange penge på.
Onsdag d. 28/9-2022.
Generalforsamling i Mini Klub Nord.
Til generalforsamlingen kom jeg til at snakke med Bjarnes L gode ven, som også hedder Bjarne P. Bjarne L var ikke selv til stede, han havde vigtigere ting for, noget med en håndboldkamp på tv.
Bjarne P fortalte mig her at det ikke var sagt i spøg, at Bjarne L ville sælge Cooper’en men at Bjarne L virkelig mente det.
Da jeg ud på aftenen kom hjem fra generalforsamlingen, skyndte jeg at sende Bjarne L en besked om min nye viden og om at jeg var meget interesseret i at købe hans Cooper.
Otte dage senere var jeg så den nye lykkelige ejer af en Mini Cooper(o:b
Hjemme på garage gulvet har jeg kunnet konstatere at den søde Mini er lige vel slem til at “pisse territorie af”, hvilket Bjarne L havde advaret mig om.
Så den første vinter jeg har den, skal den på sygehus og have nogle nye pakninger og hvad der ellers dukker op når motoren kommer ud.
Vinterhi.
Den første vinter var Cooperen udstationerert i extern vinteropbevaring og kom først hjem Langfredag i påsken.
Under eksilet blev der sat nye pakninger i ved dækslerne bag på blokken, de gamle var blevet lidt ødsle med den dyre olie.
Da jeg hentede den blev jeg advaret om at den nok snart skulle have fyldt lidt i tanken, men jeg mente nok at den kunne køre til Brønderslev med det der var i tanken. Det kunne jeg ikke så ude i mosen slap de sidste dråber op, heldigvis kørte Ulla bag mig og vi fik hentet 5l 100 oktan.
Ladeproblemer.
På en tur ud til min gamle kammerat Jønne holdt den op med at lade med 13,5V, ladespændingen faldt til 11,5V.
Jønne, der roder med alskens mekanik troede at det kunne være støv fra kullene i generatoren der kunne være årsagen. Da jeg kom hjem blev de renset, de så i øvrigt fine ud, men det hjalp ikke noget.
En ny generator blev købt med lige så nedslående resultat.
Herefter fik den en ny akkumulator, hvad skulle der ellers være galt? Noget andet viste det sig.
Nu havde jeg ikke selv flere ideer og forespurgte derfor på “BMCfreaken” om ideer til løsningsforslag.
Jan Glad, der har kørt ræs i engelske biler en menneskealder, skrev at det kunne være pæren i ladelampen der skulle øges til en højere værdi, da den åbenbart styre generatoren, hvilket er et kendt fænomen når man køre med generator.
Det viste sig at fatningen til tændings og ladelamperne var faldet ud af speedometeret! Da de blev sat i igen ladede generatoren som den skulle, og nej jeg har ingen forklaring, da de ikke umiddelbart har elektrisk forbindelse.
Ingen lys i lampen.
Det venstre forlygte havde besluttet sig for ikke længere at ville lyse.
Problemet er at det er en “Sealed Beam” parabol med parkeringslys og sådan en kan man ikke længere købe som ny, hverken her eller i UK. Havde den været uden parkeringslys var sagen en anden.
En sealed beam parabol er en lukket parabol med indbygget pære for nær og fjernlys. Under pæren er der en plet uden reflektor hvor parkeringslyspæren, der sidder udenfor i en fatning sammenbygget med stikket til nær og fjernlys, kan lyse ind i lygten.
Heldigvis havde den gode Bjarne to styks liggende, som han ikke skulle bruge. Desværre ser det ud til at de ikke virker som de skal. Til gengæld viste det sig at den oprindelige, der tilsyneladende var defekt, virkede da en samling på en ledning bag kølergitteret der var adskilt blev samlet igen.
Benzinslanger.
Noget af det første jeg bemærkede da jeg købte bilen, var at benzinslangerne bag i bilen ikke så særligt friske ud, de forreste er senere skiftet i forbindelse med montering af nye kaburatorer.
Jeg havde noget nyt på lager som formodentlig er af god kvalitet og som er mere resistent overfor det sprit der kommer i benzinen nu til dags, til erstatning af det gamle slange.
Det er almindelig kendt at gummislangerne til benzin, bliver nedbrudt af det sprit man tilfører i dag.
Hvert år er der veteranbiler der møder deres endeligt i form af en brand pga. nedbrudte slanger.
Slangerne bør formodentlig skiftes hvert tredie år for at være på den sikre side.
Jeg har forespurgt i forskellige fora om hvilken type slange som er den bedste man kan få i dag.
Gates er nævnt i flere fora som værende ethanol resistent og det forhandles af Jesper i Sterup, medlem af MVVK.
Mini Klub Nord Klubaften 24/5-2023.
Vi var denne aften inviteret på besøg hos Bosch/Axel Ketner i Aalborg, hvor vi var på rundvisning i alle deres forskellige specialværksteder med efterfølgende kaffe og kage.
Interessant at se at de bliver mere og mere specialiseret i elbilsteknologi.
Efter kaffen blev der mulighed for at få testet to biler på rullefelt, og Cooperen var den ene og den anden var Chris’ses Mini med nyrenoveret motor.
Cooper’en blev rullet til 72,3Hk, lidt mindre end de fabriksopgivne 78Hk.
Chris og flere andre var efterfølgende usikre på om målingerne blev udført korrekt, da gutten der stod for målingerne ikke var ham der normalt udføre testen og han virkede meget usikker på udstyret.
Mini Klub Nord’s 25 års jubilæum.
Den 23 september 2023 fejrede vi Mini Klub Nords 25 års jubilæum i Nibe hos Erik Buus.
Erik var med til at stifte foreningen i sin tid og har siden lagt værksted til mange arrangementer siden hen, bla. 20 års jubilæet i 2018.
Erik har i flere omgange været i bestyrelsen og har gennem tiden lagt et stort arbejde i foreningen, senest med at arrangere vores 25 års jubilæum.
Kølemiddel lækage!
Lige før Mini Klub Nord’s 25 års jubilæum havde jeg skiftet kølevæske.
Det kølevæske der var i systemet var noget underligt brunt bladderværk, så systemet blev grundigt skyllet igennem og nyt hældt på.
Ved jubilæet var vi en halv snes Mini’er der var inviteret til at gøre reklame for klubben ved at udstille bilerne et par timer i gågaden i Nibe.
Her konstaterede den tidligere ejer, at min Mini lækkede kølemiddel og at han nok troede at det var vandpumpen der var slidt og derfor var utæt.
Her lærte jeg en ting; det er meget nemmere at rykke køleren ud på en Mk.III’er end på en Mk. II’er.
Nå men der kom en ny vandpumpe i og lortet var stadig utæt. Min frygt var at der var et problem omkring bypass studsen til topstykket og at jeg skulle have topstykket af.
Inden det kom så vidt ville jeg lige prøve at skifte kølervæsken til noget “Ewans Waterless Coolant” der har et kogepunkt på 180C og derfor ikke opbygger damptryk ved normal drift. Det hjalp heller ikke!
Samlemuffe.
Da jeg skiftede vandpumpe skiftede jeg ved samme lejlighed kølevandsslange samt bypass slange; når nu det hele var skilt ad.
På et tidspunkt kom jeg i tanke om at samlemuffen mellem kølevandsslange og slangen til varmeapparatet ikke var magen til den på min gamle Mini.
Der var brugt et glat kobberrør uden krave (barbs på engelsk).
Med min baggrund burde jeg vide at det er meget vanskeligt at få tæt.
Classic Centret havde heldigvis lige det samlestykke jeg manglede og efterfølgende ser det ud til at den nu holder vand.
